Vi kender det alle sammen. Grimme og genstridige pletter på gulvtæppet, der bare ikke vil gå af. Men før du overvejer at skifte hele tæppet ud, så kig lige på mulighederne for at købe eller leje en tæpperenser – for de kan fjerne selv meget slemme pletter i en fart.



Mange virksomheder tilbyder udlejning af tæpperensere, og det er helt klart den billigste løsning for et privat hjem. I privaten er behovet for en tæpperenser ofte ikke stort, idet de fleste pletter kan fjernes med knofedt. Her kan der absolut være fordel i at låne eller leje en tæpperenser i et par døgn, fremfor at købe. Der kan spares tusindevis af kroner på den konto.

Får I ofte pletter på gulvet, eller har et stort tæppeareal, er det måske en ide at købe en tæpperenser. Her skal du bare være opmærksom på, at de ofte fås på tilbud, så der kan være mange penge at spare. Det er i ævrigt ikke nødvendigvis de dyre modeller, der er bedst. Spørg i butikken eller læs mere om de enkelte tæpperensere før du investerer i en.

En trejde mulighed er at få et rengøringsfirma til at se på sagerne. Professionelle folk koster selvfølgelig også en del, men du kan tilgengæld læne dig tilbage og være sikker på, at tæpperensningen bliver udført professionelt og effektivt.

Tæpperensere i praksis – sådan virker den

Tæpperensere ligner støvsugere og virker ved, at vand og sæbe hældes i en beholder i maskinen. Herfra bliver sæbevandet ”pustet” gennem en slange ned i tæppet og herfra suges det tilbage i maskinen. Det beskidte brugte vand fra tæppet, bliver suget op i en ny beholder. Faktisk virker tæpperenseren som en støvsuger – lige bortset fra at der er vand involveret. :-)

Sæben er også afgørende for hvor effektivt pletterne fjernes, så snak med dit byggemarked eller lignende inden du betaler for noget sæbe, der ikke virker ordentligt.