Fodsvamp udvikles i de fleste tilfælde som følge af svedende fødder og tæer. Nu er sommeren og varmen jo over os, og derfor bliver mange ramt af fodsvamp. Men fortvivl ikke. Fodsvamp er forholdsvist nemt at behandle. Der findes forskellige præparater til bekæmpelse af fodsvamp, og de mest almindelige kan fås uden recept.



Symptomer på fodsvamp

Den mest almindelige fodsvamp kommer som oftest som følge af, at fødderne har været varme og fugtige i længere perioder ad gangen. Symptomerne på denne er:

Fodsvampen optræder oftest mellem de yderste tæer (lilletåen og den tå ved siden af)

Kløe og irritation på det ramte sted

Afskalning, rødme og eventuelt sprækker/sår.

I mere sjældne tilfælde, kan der opstå blærer.

Dårlig lugt.

Den mere sjældne fodsvamp, moccasinsvamp optræder på fodsålerne og ligner næsten et par mokkasiner (deraf navnet).

Behandling af fodsvamp

Vi har ofte set fodsvamp i familien, på vores søn der er håndværker. Stramtsiddende arbejdssko fra klokken 7.00 til 15.00 hver dag sommeren over, er næsten en sikker måde at få fodsvamp på.
Til gengæld har vi altid haft succes med præparatet Lamisil, der kan købes i håndkøb på apoteket. Lamisil er en creme, der påføres det ramte område over en periode. Det har hjulpet hver gang.

Bliver du ramt af fodsvamp, kan du også undgå stramtsiddende fodtøj, gå med sandaler sommeren over, og tørre dine fødder grundigt efter bad. Ofte går fodsvampen i sig selv efter noget tid, hvis man sørger for, at fødderne bliver ”ventileret” og holdes tørre.

Fodsvamp smitter, så vær opmærksom på hvor du sætterne fødderne.