En rejseforsikring dækker dine udgifter, hvis du bliver ramt af sygdom eller uheld på din rejse til udlandet. Man anbefaler generelt på det kraftigste, at alle rejsende tegner en rejseforsikring inden de tager af sted. De er ret billige og skulle uheldet endelig være ude, er det en stor hjælpende hånd.



Rejsesygesikringsbeviset dækker ikke længere transporten hjem hvis du skulle blive syg uden for EU. Derfor skal du købe en rejseforsikring så du er godt dækket ind.

Endnu vigtigere er det med en rejseforsikring, hvis du skal udenfor Europa, f.eks. Asien. Har du ingen forsikring, hænger du selv på regninger til medicin og behandling, som kan være meget omkostningsfulde.

Muligheder ved køb af rejseforsikring

Rejseforsikringen gælder normalt et år. I en sådan forsikring kan i øvrigt tilvælges forsikring af bagage. Tager du på en aktiv ferie, hvor du dyrker sport (eksempelvis ski, rappelling eller lignende), bliver rejseforsikringen ofte lidt dyrere. Normalt er priserne billige… De ligger i prislejet mellem 300 og 500 kroner afhængig af tilvalg, og kan bestilles mange steder online.

Ønsker du at sikres mod tab inden du tager af sted, er det en afbestillingsforsikring du søger efter. Denne dækker tab for afbestilte rejser eller hvis du mister en rejse pga. sygdom eller ulykke. Med en afbestillingsforsikring mister du ikke dine penge, hvis du af helbredsmæssige årsager ikke kan komme af sted.